Et overskueligt hus
Små fællesskaber og voksne, som kender børnene på tværs.
Privat · selvejende · non-profit · 0–6 år
I Musereden møder børnene nærværende voksne, trygge fællesskaber og en hverdag, hvor legen får lov til at føre an.
0–6 årVuggestue og børnehave
Mange års historiei Frederiksværk
Non-profitOverskud går til børnene
Det har stor betydning, hvor et barn tilbringer de første, vigtige år af sit liv.
Musereden er et lille, integreret børnehus med hjerterum og plads til forskellighed. Vi arbejder tæt sammen med familierne om at skabe en tryg begyndelse på livet – fyldt med omsorg, udvikling, humor og gode oplevelser.
Som privat, selvejende og non-profit daginstitution har vi ingen økonomisk ejer. Et eventuelt overskud går tilbage til børnenes hverdag gennem blandt andet bemanding, materialer, udflugter og pædagogisk udvikling.
Små fællesskaber og voksne, som kender børnene på tværs.
Vuggestue og børnehave under samme tag giver trygge overgange.
Skov, kanal, bibliotek, kirke og kultur er en levende del af hverdagen.
Vores historie
Musereden har mange års historie i Frederiksværk og har gennem tiden udviklet sig fra fritidshjem til børnehave og siden til det aldersintegrerede børnehus, vi er i dag. Siden 1. august 2013 har Musereden været et privat, selvejende dagtilbud godkendt af Halsnæs Kommune.
Vores faglighed
Hverdagen bæres af en kompetent og engageret personalegruppe. Vi arbejder systematisk og fagligt med læring, sanseoplevelser, trivsel og udvikling – altid med humor og varme tæt på.
Hverdagsglimt
Ro til at være sammen Små fællesskaber giver plads til nærvær, fordybelse og de samtaler, der opstår undervejs.
Vi ser hvert barn som unikt, værdifuldt og fuldt af muligheder. Den voksne har ansvaret for relationen og for at skabe rammer, hvor alle børn kan høre til, være nysgerrige og opleve mestring.
Vi er til stede, lytter og møder barnet med omsorg og anerkendelse.
Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan, og hjælper dem videre.
Genkendelige rytmer og tydelige voksne skaber ro og deltagelse.
Forskellighed er en styrke, og alle perspektiver skal mødes ordentligt.
Vi skaber inkluderende miljøer, hvor venskaber kan vokse.
Hjerterum & stjernestunder
Hjerterum er den varme relation, hvor barnet bliver set og hørt. Stjernestunder er de særlige øjeblikke, hvor nærvær, leg og læring smelter sammen.
Legen
Vi giver plads til fri leg, fantasi og fordybelse og træder til med støtte, inspiration og nye muligheder, når legen har brug for det.
Relationen
Børn udvikler sig i samspil med betydningsfulde voksne. Derfor er vores blik, sprog og tilgængelighed en central del af fagligheden.
Fællesskabet
Vi arbejder bevidst med deltagelsesmuligheder, venskaber og børnegrupper, hvor det enkelte barn både kan bidrage og få hjælp.
Den styrkede pædagogiske læreplan
Læreplanen er et aktivt arbejdsredskab, som forbinder børnesyn, dannelse, leg, læring og børnefællesskaber med hele dagens læringsmiljø. Vi evaluerer og justerer løbende praksis med blik for børnegruppens behov.
Med tolerance, respekt, omsorg og mod giver vi børnene sprog og handlinger til at være gode venner og skabe trygge fællesskaber.
Læs om metodenDialogisk læsning gør børnene aktive i fortællingen. Ord, samtale og leg hænger sammen og styrker både sprog, fantasi og deltagelse.
Læs om LæseLegSang, rytme og bevægelse lever i samlinger, rutiner og leg. Personalet er musikpædagogisk klædt på gennem samarbejdet med Musik- og Billedskolen Halsnæs.
Besøg musikskolenHele dagen er et pædagogisk læringsmiljø. Planlagte forløb, rutiner og børnenes egne idéer bindes sammen af nærværende voksne.
Vi tager imod og hjælper barnet ind i dagen gennem små legemiljøer, nærvær og genkendelighed. Der tilbydes morgenmad.
Samling, leg, ture, musik, sprog og kreative forløb tager afsæt i børnegruppen og den styrkede læreplan.
Barnet medbringer madpakke til frokost. Vi tilbyder et mælkemåltid samt frugt og brød og bruger måltidet til samtale, ansvar og selvhjulpenhed.
På legepladsen inviterer de aktivitetsansvarlige til fælleslege. Værkstederne varierer med både kreativitet, science og naturmaterialer. Haven indbyder til leg, træklatring og gyngeture, mens fiskeriet, isbutikken og brandbilen danner ramme om fantasifulde rollelege. Flyverne hjælper børnene ind i og tilbage til legen.
Børnene går i café i mindre grupper, hvor eventyr og gode samtaler kan blive en del af måltidet. Hver eftermiddag er der desuden et værksted og en aktivitet med forskellige muligheder for leg og fordybelse. Så bliver eftermiddagen fyldt med små valg, store idéer og gode oplevelser sammen.
Lige midt i mulighederne
Vi bruger Frederiksværk aktivt. Børnene kan fodre ænder ved kanalen, lege på skovlegepladsen, besøge biblioteket og møde byens kultur – alt sammen i gåafstand fra huset.
Årshjul 2026
Året rummer blandt andet forældremøde, lygtefest, julearrangement og fælles arbejdsdage. De konkrete datoer og løbende aktiviteter deles med familierne.
Livet i Musereden
1 / 10Træk til siden eller brug pilene
Kvalitet, udvikling og åbenhed
Vi følger børnenes trivsel, forældrenes oplevelse og kvaliteten i læringsmiljøet. Tilsyn, undersøgelser og evalueringer bruges aktivt til at udvikle hverdagen.
Det seneste uanmeldte tilsyn fremhæver nærværende og omsorgsfulde fagprofessionelle, et roligt tempo, gode relationer og en organisering, som giver plads til mindre fællesskaber.
Læs tilsynsrapportenTilsynet beskriver en tydelig faglig ledelse, udviklingsstøttende samspil og læringsmiljøer med struktur og deltagelsesmuligheder. Der blev ikke fundet forhold, som krævede handleplan eller påbud.
Læs tilsynsrapportenBørnehavebørnene er blevet hørt gennem Dagtilbudstermometeret, mens vuggestuebørnenes oplevelser er undersøgt gennem samtaler og observationer. Resultaterne bruges konkret i arbejdet med blandt andet støj, ro og hygiejne.
100 %svarede, at de er glade for at gå i børnehave
Læs børnemiljøvurderingenUndersøgelsen giver indblik i forældrenes oplevelse af blandt andet tryghed, modtagelse, kommunikation, pædagogik, barnets udvikling og samarbejdet mellem hjem og børnehus.
Læs undersøgelsenLæreplanen beskriver det fælles pædagogiske grundlag, hele dagens læringsmiljø, samarbejdet med forældre, børn i udsatte positioner, overgangen til skole, lokalsamfundet, børnemiljøet og arbejdet med de seks læreplanstemaer.
Læs den pædagogiske læreplanLæs det samlede syn på børn som unikke og værdifulde mennesker, der skal mødes med respekt og nærvær, høre til i meningsfulde fællesskaber og støttes i at udvikle sig positivt ud fra egne forudsætninger.
Læs børne- og ungesynetHar I spørgsmål eller lyst til at opleve huset, er I altid velkomne til at ringe og aftale en rundvisning.
Tal med BettinaMusereden følger Halsnæs Kommunes lukkedage.
Vi følger Halsnæs Kommunes gældende takster. Når der er indgået indskrivningskontrakt, kan der søges økonomisk friplads. Der gives søskendetilskud efter kommunens regler.
Se aktuelle takster og tilskudVi opfordrer familierne til så vidt muligt at planlægge ferie i skolernes ferieuger. Det hjælper os med at tilpasse bemandingen og bruge ressourcerne bedst for børnene.
Som privatinstitution står Musereden selv for optagelsen. Skriv barnet på ventelisten i Famly, og kontakt os gerne om ledige pladser, opstart eller en rundvisning.
Gå til ventelistenMinimumsnormering på institutionsniveau
Bemandingen skal give rum til omsorg, udvikling og gode relationer. Opgørelsen for 2025 viste:
1 : 3vuggestue
0–3 år
1 : 6børnehave
3–6 år
Et stærkt børnehus bliver skabt i relationerne mellem børn, forældre, medarbejdere, bestyrelse og faglige samarbejdspartnere.
Menneskene i huset
Her møder børn og familier de kendte voksne, som hver dag skaber tryghed, leg, læring og gode fællesskaber på tværs af huset.
BettinaLeder
NataschaRessourcepædagog
SimoneSprogansvarlig pædagog
Camilla DPædagog & TR
TinaPædagog
EmmaPædagog
HeidiPædagog
Camilla OPædagogisk Assistent & AMR
MartinPædagogisk Assistent
MariaPædagogisk Assistent
Camilla HPædagogstuderende
AnnettePædagogmedhjælper
DortePædagogmedhjælper
ClaraPædagogmedhjælper
KarinPædagogmedhjælper
KarlaFast Flyver
TidianeFasttilknyttet tilkaldevikar
AnnaFasttilknyttet tilkaldevikarForældresamarbejde
Vi forventer, at forældre tager del i Museredens liv og fællesskab. Det kan være gennem arrangementer, praktiske arbejdsdage og den daglige dialog. Når familierne lærer hinanden at kende, bliver det lettere at skabe legeaftaler, støtte hinanden og vise børnene, at vi taler sammen.
De valgte forældrerepræsentanter bringer forældregruppens perspektiver ind i bestyrelsesarbejdet og har tavshedspligt.
Bestyrelse
Bestyrelsen er institutionens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for retning, administration, økonomi og faste ansættelser. Lederen varetager den daglige og pædagogiske ledelse.
4forældrevalgte medlemmer
2eksterne medlemmer
En medarbejderrepræsentant og lederen deltager uden stemmeret. Der vælges desuden to forældresuppleanter, og bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.
Sammen om det gode børneliv
Vi samarbejder tæt med PPR og logopæd gennem faste kontaktmøder og faglig sparring om læringsmiljøer, observationer og indsatser. Medarbejdere deltager også i kommunale netværk og kompetenceforløb.
Ledelse og konsulenter mødes om blandt andet tilsyn, drift, projekter og faglige spørgsmål. Gennem jobcentret tilbyder vi desuden løbende virksomhedspraktik.
Rytmikhold giver børnene musikalske oplevelser gennem leg og bevægelse. Personalets uddannelse i sangglæde, sanglege og musisk udfoldelse styrker samtidig musikken i den daglige praksis.
Besøg musikskolenKom indenfor
Ring til os, så finder vi et tidspunkt, hvor I kan opleve huset, møde os og stille alle jeres spørgsmål. For at få fat i en bestemt stue eller medarbejder kan I ringe til hovednummeret.